Vandmiljø Randers har i dag vundet DANVAs Klimapris 2025 for projektet Storkeengen.
Storkeengen beskytter bydelen Vorup mod oversvømmelser med et 270 meter langt dige og skybrudsveje, der kan klare en 100-års hændelse i år 2100.
Samtidig er området blevet et rekreativt landskab med stier og boardwalks.
Juryen fremhævede, at det tætte samarbejde mellem forsyning og kommune har løftet klimatilpasningen fra teknisk nødvendighed til arkitektonisk merværdi.