Vand leveres i dunke til borgere i Over Hornbæk

Problemet med ildelugtende drikkevand i Randersbydel, er fortsat ikke løst.

Derfor uddeler Verdo i dag vand i 20 liters dunke til beboerne i Komponistkvarteret i Over Hornbæk.

Næste uddeling er fra 16 til 17 og foregår ved T-krydset ved Komponistvejen, Verdisvej og Carl Nielsens Vej.

De ekstra uddelinger her i eftermiddag skyldes at Verdo hurtigt løb tør ved første uddeling i formiddags, og selskabet beklager overfor dem, der gik forgæves.

Samtidig opfordrer Verdo til, at hvis man allerede har nok drikkevand, at man så lader andre husstande komme til først.

Af forsigtighedshensyn anbefaler Verdo fortsat, at vandet ikke drikkes eller anvendes til madlavning eller tandbørstning, før resultatet af analyser foreligger. Man bør også være opmærksom på ikke at indtage vandet, hvis man tager bad.