Ungeindsats i Randers Kommune virker

Randers Kommune står overfor en kompleks udfordring, idet omkring 1.000 unge i øjeblikket står udenfor uddannelse og job.

Derfor er der igangsat flere erhvervsrettede ungeindsatser, og de virker.

De foreløbige erfaringer viser, at flere elever har opnået læreplads gennem deltagelse i juniormesterlære, og flere har oplevet karakterstigninger, selvom de tilbringer mindre tid på skolen.

På nuværende tidspunkt deltager 2,2 procent af eleverne i 8. og 9. klasse i juniormesterlære i Randers Kommune. Medregnes elever i Talent for Håndværk, er tallet 3,3 procent.

På landsplan ligger andelen under 3 procent.