Unge vil forebygge boligbrande i julen

Brandkadetterne fra Randers går i den kommende weekend fra dør til dør i Vangdalen for at sætte røgalarmer op og tjekke de eksisterende.

Indsatsen skal mindske risikoen for boligbrande i juleperioden, hvor levende lys, madlavning og travlhed øger faren.

Besøget er en del af den landsdækkende kampagne ”Beredskabet Banker På”.

Kadetterne er 13-17 år og undervises af lokale brandfolk.

Ifølge instruktør Torben Tellefsen styrker indsatsen både brandsikkerheden og de unges engagement i lokalområdet.

Randers Brandkadetter blev etableret tilbage i 2010.