Unge mellem 16 og 20 år bosat i Randers Kommune kan søge om at komme gratis med til Nordisk Venskabsbyuge i norske Ålesund fra 27. juni til 3. juli.
I alt 17 unge udvælges til en uge med workshops, fællesskab og kulturel udveksling med deltagere fra Akureyri, Västerås og Lahti.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage – det vigtigste er lysten til at møde nye mennesker og udforske nordisk kultur.
Rejse og ophold er betalt af de nordiske kommuner, oplyser Randers Kommune.
Ansøgningsfristen er 23. marts, og udvalgte ansøgere indkaldes til interview i april.