Ung kvinde gik hjemmefra: Fundet med droner og hund

En 18-årig kvinde, der i aftes forlod sit hjem i Randers NV, blev fundet i god behold efter en omfattende eftersøgning.

Politiet blev kontaktet af forældrene klokken 18.28, og da kvinden har særlige udfordringer, blev der hurtigt sat ekstra ressourcer ind.

Både patruljer, hunde, droneførere og en helikopter deltog i eftersøgningen.

Efter et tip fra en borger blev en varmesøgende drone sendt op og lokaliserede kvinden i et skovområde ved Clausholmvej.

En politihund fandt hende kort efter, og politiet takker borgerne for at hjælpe.