Det trak ud med at få den nye borgmester i Randers Kommune på plads.
Først cirka tyve minutter over seks i morges kunne det offentliggøres, at SF`s Rosa Lykke Yde tager over fra Torben Hansen.
Ifølge konstitueringsaftalen får SF formandsposten i Børn- og Ungeudvalget – udover borgmesterposten og formandsposten i Økonomiudvalget.
Formandsposten i det nye “Udvalget for fremtidens Randers” tilfalder Det Konservative Folkeparti.
Dansk Folkeparti skal sidde for bordenden i Omsorgsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget.
Danmarksdemokraterne får formandsposten i Erhvervs- og Planudvalget.
Liberal Alliance er tildelt Landdistriktsudvalget, Østbroen Sundhed- idræts- og kulturudvalget, Velfærdslisten får Børn- og Skoleudvalget, mens Enhedslisten sætter sig på Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.