Randers Kommune skal tage stilling til salget af et klubhus på Stadionvej 39 i Dalbyover.
Klubhuset ejes af idrætsforeningen I.F. Fjorden, som ønsker at sælge bygningen, da den bliver overflødig i forbindelse med etableringen af en ny kunstgræsbane i Øster Tørslev i samarbejde med B65.
Huset blev opført i 1966 med kommunal støtte og er omfattet af en servitut om kommunal godkendelse ved salg. Forvaltningen vurderer, at kommunen ikke bør blokere salget.
Sagen behandles i Sundheds- idræts- og kulturudvalget på onsdag.