TV 2-direktør Anne Stig Engdal Christensen og journalist Michael Bech Nielsen frifindes i sagen om skjulte optagelser i en dokumentarudsendelse fra 2020.
Det oplyser Retten i Odense.
De to var tiltalt for at have krænket privatlivets fred for to demensramte beboere, der medvirkede i udsendelsen “Plejehjemmene bag facaden”.
Optagelserne skete på Kongsgården i Viby og plejehjemmet Nyvang i Randers.
Retten finder efter en samlet afvejning, at hensynet til ytrings- og informationsfrihed i den konkrete sag vejer tungere end hensynet til privatlivets fred.
Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes.