Beboerne i Randersbydelen Dronningborg kan se frem til færre biler og mere tryghed på boligvejene. Randers Kommune har netop præsenteret en omfattende plan, der skal bremse utryg smutvejskørsel i bydelen.
Planen indeholder 15 konkrete projekter. Det mest markante er at lukke Bjellerup Allé og Egholmsvej helt for gennemkørsel. Udover vejlukninger investeres der over til millioner kroner i blå cykelfelter, nye fodgængerovergange og vejindsnævringer på blandt andet Fjordgade.
Lokale skoler advarer dog om, at vejlukningerne kan skabe nye problemer på skolevejen. Sagen behandles i Miljø- og teknikudvalget i morgen.