Som den første kommune i landet modtager Randers trivselskasser til plejebørn mellem to og syv år.
I alt får Familieplejen 35 kasser, som skal styrke trivsel, bevægelsesglæde og fællesskaber.
Kasserne indeholder historier, musik og lege, der gør det nemt for børn og voksne at være aktive sammen.
Målet er at styrke selvtillid og relationer hos børn i plejefamilier.
Trivselskasserne er allerede kendt fra kommunens børnehaver, og nu når de også plejefamilierne i Randers kommune.