Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort, hvilke danske folkeskoler der skal være en del af den nationale forsøgsordning for skolemad.
I Randers Kommune er tre folkeskoler blevet udtrukket, nemlig Vestervangsskolen, Rismølle og Østervangsskolen.
På Østervang og Rismølleskolen gælder det for mellemtrinnet og helt uden forældrebetaling.
På Vestervang er det også mellemtrinnet, men med forældrebetaling på 25 kroner per måltid.
I Norddjurs er Børneby Midt kommet med, i Syddjurs Kolind, Molsskolen og Ebeltoftskolen og i Favrskov er Rønbækskolen med på listen.
Forsøget, hvor en række frie grundskoler i Østjylland også er med, kører frem til 2028.