I den kommende tid bliver der etableret en alternativ rute for cyklister og gående i området mellem Havnegade og Østergrave i Randers.
Det sker i forbindelse med byggeriet af Bryggen – den første bygning, der opføres som en del af Flodbyen.
Konkret spærres den dobbeltrettede cykelsti, der forbinder Havnegade med Østergrave.
Det påvirker blandt andre de cyklister, der pendler til Busterminalen via Tronholmen. På stedet er der skiltet med omkørsel, så cyklister, der møder afspærringen, bliver ledt ad en alternativ rute via Søndergade.
Omdirigeringen af trafikken forventes at være nødvendig i omkring 1,5 år.