Socialdemokratiet mistede fem pladser i Randers Byråd ved kommunalvalget.
Det får den konsekvens, at Torben Hansen ikke vil være spidskandidat ved næste valg om fire år.
Allerede dagen efter valget meddelte han den socialdemokratiske gruppe, at han ikke ønsker at blive en del af gruppens ledelse.
Det siger Torben Hansen til Randers Amtsavis.
Torben Hansen, der har været borgmester siden 2018, skal i den kommende valgperiode være almindeligt byrådsmedlem.
– Jeg er valgt for fire år, og det gennemfører jeg, siger han avisen.