To mænd på 34 og 38 år er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
De er sigtet for at have indført og videredistribueret flere kilo amfetamin.
Mændene blev anholdt mandag formiddag i den nordlige del af Randers i en aktion, hvor Østjyllands Politi samarbejdede med NSK.
Politiet oplyser, at der blev fundet store mængder amfetamin.
Sagen efterforskes som organiseret kriminalitet, og den hovedmistænkte har ifølge politiet tætte relationer til bandemiljøet.
Anklagemyndigheden ønskede lukkede døre under grundlovsforhøret.