To mænd er blevet anholdt, efter de i går aftes overfaldt en buschauffør med slag og spark. Det skete i Hald nord for Randers. De to mænd var meget påvirkede og råbte op i bussen.
Da chaufføren forsøgte at få dem ud, begyndte overfaldet.
Det fortæller Mikkel Møldrup, der er vagtchef ved Østjyllands Politi. Han oplyser, at chaufføren i bus 237 mellem Randers og Hadsund efterfølgende kom i sikkerhed og fik ringet efter hjælp.
De to 22-årige mænd er nu sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.
I løbet af i dag bliver det besluttet, om de skal i grundlovsforhør.