To mænd anholdt og sigtet for narkosalg

En 30-årig mand fortalte beredvilligt, at han var på vej hen for at købe kokain, da han i aftes blev stoppet af en patrulje i det nordlige Randers, fordi han havde det, som politiet kalder et mistænkeligt kørselsmønster.

Da han ikke havde nogen stoffer på sig, fik han lov til at køre videre, men betjentene fulgte efter på afstand.

De så ham tage kontakt til en bil med to mænd i, og en ransagning viste, at de to mænd, der er 23 og 28 år, havde en del kontanter liggende, som formodes at stamme fra salg af narko og en hobby-kniv.

De blev derfor begge sigtet for salg af narko, og den 23-årige blev også sigtet for overtrædelse af knivloven.