To mænd på henholdsvis 27 og 37 år fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
De er sigtet for besiddelse og forsøg på salg af narko i form af kokain.
Mændene blev anholdt i aftes, da de kom kørende i en bil ved en adresse i Gjerlev, hvor de blev standset.
Den 27-årige blev sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, og under en ransagning af bilen fandt betjente en rygsæk med et par hundrede gram kokain.
Østjyllands Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.