Østjyllands Politi modtog mandag eftermiddag en anmeldelse om, at to mindreårige drenge angiveligt var blevet overfaldet af en yngre mand, da de var kommet gående på Gl. Hadsundvej i det centrale Randers.
Ifølge anmeldelsen havde vedkommende først sparket den ene dreng og dernæst den anden, da de to drenge var kommet gående på fortovet og havde været på vej hjem.
Ingen af de to drenge kom alvorligt til skade i forbindelse med episoden. Episoden blev overværet af flere vidner på stedet, og Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle øvrige vidner med kendskab til sagen.
Sagen er fortsat under efterforskning.