Tandplejeprojekt gav bedre mundsundhed

Et forsøgsprojekt i Randers Kommune viser, at tandplejere kan gøre en mærkbar forskel for sårbare ældre.

To tandplejere har i foråret samarbejdet med hjemmeplejen om mundhygiejne og undervisning af plejepersonale.

I alt deltog 18 borgere, og omkring halvdelen fik forbedret deres tandsundhed.

Medarbejderne peger samtidig på et tættere tværfagligt samarbejde og bedre vejledning som klare gevinster.

Projektet er gennemført i samarbejde med KL og Danske Tandplejere, og resultaterne bliver nu forelagt de politiske udvalg i Randers Kommune.