Forskning viser, at sang højner humøret og reducerer både stress og angst. Fokus på vejrtrækning og klang virker desuden regulerende på nervesystemet. Derfor er der al mulig grund til at deltage i Korby Randers Ugen fra mandag den 23. til lørdag den 28. februar.
Korby Randers Ugen 2026 byder på hele 13 koncerter. Man kan blandt andet høre Randers Seniorkor i Kulturhusets sal, Randers Teater Kor i Dronningborg Kirke, dobbeltkoncert med Joyful United og Growing Gospel i Sct. Peders Kirke og børnekoret Pixie Notes på Randers Bibliotek.
I år er der også flere muligheder for selv at synge med. Til “Syng for fred” på torvet i Underværket, eftermiddagssang på Hovedbiblioteket, morgensang i Sct. Mortens Kirke, og fællessang hvor bestyrelsesmedlemmerne fra Korby Randers står for sangvalget – og synger for.
Man kan se hele ugens program på hjemmesiden korbyranders.dk.