Stor strømafbrydelse flere steder i Randers i går

Sent i går aftes oplevede rigtig mange forbrugere en længere strømafbrydelse flere steder i Randers.

Det var kort efter klokken 23 i går aftes, at strømmen gik, og afbrydelsen ramte både det centrale Randers og Randers NV.

Ifølge elnetselskabet N1 var 2120 el-kunder i byen ramt. Årsagen var en fejl, der havde ramt et højspændingskabel.

Det lykkedes hurtigt for elselskabet at få lokaliseret fejlen, og inden klokken 2 i nat var strømmen tilbage hos de berørte kunder.