Sigtelse skal vurderes efter dødsfald

Politibetjent

En 31-årig mand er død efter at være blevet skubbet ned ad en trappe på Vestergade i Randers torsdag i sidste uge.

En 26-årig mand blev anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for grov vold under særligt skærpende omstændigheder.

Den 31-årige blev indlagt i kritisk tilstand, men afgik lørdag ved døden. Nu skal politiet og anklagemyndigheden vurdere, om sigtelsen skal ændres som følge af dødsfaldet.

Den 26-årige sidder varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling.