Restaurantprojektet Scandia-Ekspressen i Randers har nu fået byggetilladelse og må midlertidigt blive stående i Sporbyen Scandia – hvor de to gamle togvogne blev bygget i 1970’erne. Det skriver DinAvis Randers.
Bag projektet står Peter Rasmussen og Jørgen Nielsen, som har forvandlet MR-togsæt til en oplevelsesrestaurant med plads til 150 gæster.
Projektet har været forsinket af coronakrise, energikrise og manglende tilladelser. Nu er arbejdet genoptaget, men tilladelsen gælder kun til udgangen af 2025, da området er udset til en kommende klimabro.