For tredje år i træk inviterer Randers Kommune og Bysekretariatet alle borgere til at fejre Sankthansaften i Nordbyen mandag den 23. juni.
Det bliver i følge kommunen en aften fyldt med aktiviteter, hygge og fællesskab i hjertet af det nordlige Randers.
Arrangementet i Nørrevangsparken starter klokken 18, og klokken 19.45 tænder Brandkadetterne fra Falcks brand- og redningsskole Sankt Hans-bålet.
Umiddelbart derefter er der fællessang, hvor midsommervisen traditionen tro synges.
Sankt Hans i Nordbyen er åben for alle, og både lokale beboere og gæster udefra er velkomne til at deltage.