Unge i Randers, der kæmper med ensomhed og psykiske udfordringer, får nu en ny vej ind i fællesskabet.
SAM Foreningen har fået knap 1 million kroner fra DGI’s pulje Ungeløftet til et toårigt projekt.
Pengene skal hjælpe unge uden job og uddannelse tættere på fællesskab og trivsel.
Det sker via projektet ”Ung til Ung – Bro til fællesskab og trivsel”, som gennem idrætsaktiviteter skal give unge mod på at deltage i nye fællesskaber.
SAM Foreningen arbejder tæt sammen med Randers Kommune.