En 21-årig rumænsk mand fik i går i retten i Randers en straksdom på 30 dages ubetinget fængsel og blev udvist med indrejseforbud i seks år.
Det skete efter, at han tirsdag blev anholdt i et byggemarked i Randers SØ efter at have skjult værktøj under tøjet og forsøgt at gå uden at betale.
Butikschefen opdagede tyveriet, fulgte efter og tilbageholdt manden, indtil politiet kom.
Den 21-årige modtog dommen og blev varetægtsfængslet med henblik på udvisning, oplyser politiet på X.