Royal Run: Gå en kulturel mil i Randers centrum

I Randers kan man nu kombinere motion og kultur som optakt til Royal Run.

En ny kulturel mil fører deltagerne gennem centrum og ind i Randers Kulturhus, hvor både bibliotek, museum og kunstmuseum indgår i ruten. Og altså gennem alle tre etager af kulturhuset.

Turen starter ved skulpturen Bar Roma og går rundt om og gennem kulturhuset i roligt tempo.

Undervejs må man gerne holde pauser og nyde omgivelserne.