Ros til lægeuddannelse i Randers

Akutafdelingen fejrer en flot inspektorrapport. Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers

Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers får igen ros for sin lægelige uddannelse.

En ny inspektorrapport fra Sundhedsstyrelsen fremhæver et højt fagligt niveau og et trygt læringsmiljø for yngre læger.

Særligt den tætte supervision døgnet rundt bliver fremhævet som en styrke.

Afdelingen har fastholdt den positive udvikling, der tidligere har udløst en pris. Samtidig skal der fremover være mere fokus på forskning.

Det arbejde er allerede i gang med blandt andet en ny forskningsambassadør.