Røde Kors arrangerer særvisning af “Hind Rajabs stemme” 

Foto: Nordisk Film

Onsdag den 28. januar klokken 18.30 arrangerer Røde Kors en særvisning af filmen “Hind Rajabs stemme”, som fortæller den virkelige historie om seksårige Hind Rajab, der blev dræbt i Gaza efter en desperat opringning til Røde Halvmåne, som filmen er bygget over. 

Særvisningen sker i Nordisk Film biografer over hele landet, herunder i Randers. Her vil der inden filmen blive vist et kort interview med generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, om situationen i Gaza og filmens betydning, samt en videohilsen fra Nisreen Qawas, som er chef for den psykosociale indsats i Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Det er netop nødhjælpsarbejdere fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, søsterorganisation til Røde Kors i Danmark, og deres indsats for at redde seksårige Hind Rajab, som filmen kredser om.  
Filmen er bygget op omkring det virkelige 70 minutter lange opkald fra Hind Rajab, mens medarbejderne fra Røde Halvmåne spilles af skuespillere. 

Repræsentanter for Røde Kors Randers vil være til stede i forhallen, før forestillingen starter.