RFC sikrer voksende fællesskaber på og uden for banen

Randers FC logo

Randers FC har gennem et nyt fællesskabsprojekt fået flere deltagere til at knytte nye venskaber og engagere sig mere i sociale aktiviteter.

Projektet Fremad For Fællesskabet er lavet sammen med SAM Foreningen og tilbyder blandt andet fodboldtræning, teambuilding og fællesspisning.

En evaluering af projektet viser, at 62 procent af deltagerne har fået et fællesskab eller fundet nye venner.

Samtidig er andelen, der svarer, at de har det meget godt, steget fra 37 til 46 procent.

Projektet fortsætter i endnu et år med støtte fra Social- og Boligstyrelsen.