Rensning af legeplads koster over tre millioner kroner

En legeplads ovenpå asbestholdigt byggeaffald er ikke nogen god kombination.

Og det koster nu Randers Kommune over tre millioner kroner.

Tilbage i marts blev der er fundet byggeaffald indeholdende asbest på Børnehuset Munkdrups legeplads, og siden da har legepladsen været afspærret og dækket af med presenninger.

Jordprøver har vist at der i 12 ud af 69 prøver påvist asbest, fordelt på forskellige jorddybder.

Afgravning af jord, pålægning af ny jord og reetablering af legepladsen løber op i 3,1 million kroner, og dertil kommer så udgifterne til prøvetagning på knap 400.000 kroner.

Det er forventningen er, at legepladsen vil kunne anvendes igen omkring den 1. august.