Randers FC kan tjene millioner på norske Kristiansunds planlagte salg af Mustapha Isah, skriver Tipsbladet.
Efter blot 10 kampe solgte Randers FC den nigerianske angriber til Norge i 2025.
Nu er Isah ved at blive solgt til den belgiske klub RAAL La Louviere.
Ifølge norske TV 2 betaler den belgiske klub, hvad der svarer til 14 millioner danske kroner for Mustapha Isah.
Det vil dryppe på Randers FC, som sikrede sig en videresalgsklausul, da Isah blev solgt.
Så salget af nigerianeren kan udløse cirka 2,1 millioner kroner til Randers FC, vurderer Tipsbladet.