Regionshospitalet Randers har fundet en chefsygeplejerske til den nye afdeling, der har fået navnet Borgernær Sundhed.
Det er Kathrine Gellert, der skifter fra Aalborg Kommune og tiltræder i Randers 1. maj.
Som chefsygeplejerske bliver hendes opgave, sammen med en endnu ikke ansat chefmakker, at opbygge afdelingen, der skal være i fuld drift 1. januar.
Ved årsskiftet overtager afdelingen nemlig ansvaret for blandt andet akutsygepleje og godt 100 sundheds- og omsorgspladser fra de fire kommuner i hospitalets optageområde.
Med opgaverne følger forventeligt omkring 200 medarbejdere, der i dag er ansat i kommunerne.
Kathrine Gellert blev valgt til stillingen blandt 24 ansøgere.