Regionshospitalet gør klar til mere støjende arbejde

I næste måned kan naboerne til Regionshospitalet Randers opleve støj fra byggeriet af den nye hospitalsudvidelse, Vita-projektet.

På hospitalets område begynder arbejdet nemlig med med at vibrere omkring 300 meter stålplader ned i jorden, plader der skal holde på jord og vand under byggeriet.

Ifølge projektledelsen er det en ny metode at vibrere pladerne ned i jorden. og det støjer væsentligt mindre, end hvis pladerne skulle bankes ned.

Så hospitalet forventer kun, at naboerne i begrænset omfang bliver påvirket af støj.

Spuns-arbejdet vil stå på i dagtimerne fra start november – og ventes afsluttet inden nytår.