Randers vandt træningskamp mod Viborg

Randers FC logo

Randers havde i dag besøg af Viborg FF til klubbernes første træningskamp.

De to Superligamandskaber tørnede sammen på kunstgræsbanen ved Cepheus Park, og hjemmeholdet kom stærkest ud af testen.

Randrusianerne vandt nemlig med 2-0 over Viborg, skriver bold.dk.

Første mål blev sat ind af 16-årige Hector Lux, som erstattede Mike Themsen i startopstillingen, da han blev ramt af en skade.

Begge hold skiftede på mange af pladserne ind til anden halvleg.

Musa Toure lukkede kampen ti minutter før tid, da han sendte en afslutning langs jorden i nettet.