Randers har forbedret ventetiden for byggetilladelser

Ventetiden på en byggetilladelse stiger i ni østjyske kommuner.

Kun to kommuner i Østjylland har opnået en lavere sagsbehandlingstid:

For kun i Norddjurs og Randers kommuner er den gennemsnitlige ventetid faldet med henholdsvis 29 og 5 dage sammenlignet med året før.

– Det er meget glædeligt at se den positive udvikling i Norddjurs og Randers. Det er med til at styrke udviklingen i hele Østjylland, siger Niels Præstkær Jørgensen, DI Byggeri Østjylland.

I andre østjyske kommuner er ventetiden på nye byggesager på 84 dage i snit.