Randers, Favrskov samt Nord- og Syddjurs Kommuner har sammen med de otte øvrige kommuner i udviklingssamarbejdet Business Region Aarhus vedtaget en ny fælles strategi, der skal styrke Østjylland som Danmarks vækstmotor uden for hovedstaden.
Med planen “Sammen om Vækst 2026-2030” vil regionen tiltrække flere internationale investeringer, sikre arbejdskraft og styrke grøn energi og infrastruktur.
Ifølge politikerne skal Østjylland ses som et samlet vækstcenter med over en million borgere, 500.000 arbejdspladser og 70.000 virksomheder.
Målet er at accelerere den positive udvikling og styrke Danmarks konkurrenceevne globalt.