Hvis Randers kommunes træer beskadiges, så har kommunen ikke mulighed for at kræve erstatning.
Det skyldes, at der ikke findes nogen retningslinjer på området.
Derfor har forvaltningen nu lavet et forslag til retningslinjer for arbejdet i nærheden af kommunale træer.
Retningslinjerne beskriver, hvordan træerne skal beskyttes ved for eksempel gravearbejde, arrangementer eller hvis der sker nedrivning.
Skulle der ske skader, er der som del af retningslinjerne fastsat takster for erstatning.
For at kunne håndhæve retningslinjerne og i givet fald stille krav om erstatning, skal retningslinjerne vedtages politisk.
Når det er sket, vil retningslinjerne blive lagt op på kommunens hjemmeside.