Randers Kommune har reduceret drivhusgasudledning med 52 procent

Randers Kommune har formået at skære 52 procent af udledningen af drivhusgasser indtil nu.

Kommunen forpligtede sig i 2021 med sin 2020 klimaplan, til at reducere drivhusgasudledningen med 70% i 2030, sammenlignet med 1990-niveauet.

Og årets statusrapport viser altså, at drivhusgasudledningen indtil nu er reduceret med 52 %.

Og når det gælder energisektoren alene, så er 2030 målet allerede nået, da udledningerne her er faldet med over 70 %.

Men ser man på etablering af vådområder, er der lang vej endnu. Målet i 2030 er 650 ha genetablerede vådområder, sidste år var der genetableret 70 ha, og det er samme areal som i 2023.