Randers Kommune bakker op om national industripark ved Foulum

Med opbakning fra Randers, Favrskov og Aarhus kommuner søger Viborg Kommune nu om at få en af Danmarks fem kommende statslige industriparker.

Industriparken skal placeres nordøst for Viborg i tilknytning til AU Viborg og Agro Business Park ved Foulum.

– En industripark her vil være en naturlig udvikling og give et markant løft til både det lokale erhvervsliv og væksten i hele Midtjylland, siger Viborg-borgmester Ulrik Wilbek.

Ansøgningen skal sendes til Erhvervsstyrelsen senest den 15. maj 2025, altså i morgen.

Forventningen er, at de fem nationale industriparker bliver udpeget af staten i slutningen af 2025.