Randers indfører nedgravede affaldsbeholdere i midtbyen

Foto: Randers Kommune

Randers Kommune begynder i uge 43 at etablere nedgravede affaldsbeholdere i Provstegade og Torvegade.

Formålet er at frigøre plads i gårdene og mindske skraldebilernes kørsel på de smalle brostensgader.

Samtidig skal løsningen gøre det lettere at tilpasse tømningen, så skraldebilerne ikke kører efter halvtomme beholdere.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.