Randers i bund med erhvervsvenlighed

Randers Kommune ligger fortsat helt i bunden, når det gælder erhvervsvenlighed.

I Dansk Industris årlige undersøgelse placerer Randers sig som nummer 86 ud af 91 kommuner. En skidt placering, selvom kommunen får ros for indsatsen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Randers klarer sig også relativt godt på blandt andet grøn omstilling og kollektiv trafik.

DI peger dog på, at virksomhedernes vurdering af erhvervsvenligheden og dialogen med kommunen er faldet siden sidste år.

– Resultatet er ikke tilfredsstillende, og det skal vi tage alvorligt, siger Peter Lindgaard, bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs.