Randers-forsker får 5 millioner til banebrydende projekt

Mette Tranberg skal sammen med et hold af forskere og samarbejdspartnere arbejde på at udvikle en urinprøve, der kan give kvinder hurtigere svar på, om de har kræft i livmoderen. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Seniorforsker Mette Tranberg fra Regionshospitalet Randers har modtaget knap fem millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et banebrydende projekt.

Nemlig at udvikle en urinprøve til hurtigere og mere skånsom udredning for livmoderkræft.

Prøven skal afsløre kræft-DNA og dermed give kvinder hurtigere svar på, om de har kræft.

Projektet udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Odense Universitetshospital og internationale forskningspartnere.

Cirka 800 kvinder rammes hvert år af livmoderkræft.