Randers FC-træner har ikke travlt med at komme videre

Randers FC-træner Rasmus Bertelsen har ikke travlt med at komme videre i trænerkarrieren.

Det fortæller han i et interview med Ritzau inden søndagens udekamp mod FC Nordsjælland.

Der har løbende været forskellige muligheder for Bertelsen, men ingen af dem kunne lokke ham væk.

– Der skal meget til, og det er ikke noget, der behøver at ske på den korte bane, siger Bertelsen.

Han hæfter sig ved at klubben har en sund økonomi.

Havde Randers FC derimod været en klub, der skulle vende hver en krone og kæmpe for at undgå nedrykning, var det en anden sag.

– Så tror jeg, at tingene ville have set anderledes ud, siger han.