Randers FC : Testkamp flyttes til Viborg

Randers FC logo

Randers FC møder på lørdag Viborg i den første af flere testkampe op til den nye sæson.

Kampen skulle egentlig være spillet i Randers.

Men på grund af et ønske om at beskytte træningsbanen ved stadion i Randers og et tilbud om at spille på Energi Viborg Arena, hvor kvaliteten af banen er i top, flyttes kampen til Viborg.

Testkampen, hvortil der er gratis adgang, begynder klokken 12.

Randers FC-spillerne indledte tidligere på ugen træningen forud for superliga-sæsonen, der skydes i gang søndag 20. juli på udebane mod Vejle.