Den øvre del af sydtribunen på Randers Stadion bliver lukket af sikkerhedshensyn.
En undersøgelse fra et rådgivende ingeniørfirma viser, at konstruktionen ikke har tilstrækkelig bæreevne, når mange tilskuere hopper i takt.
Under en kamp blev det observeret, at storskærmen på tribunen bevægede sig.
Lukningen betyder, at omkring 1.000 siddepladser forsvinder. Randers Kommune skal nu undersøge, hvordan problemet kan udbedres.
Til fredagens Superligakamp mod Brøndby bliver den resterende del af udebaneafsnittet indrettet som ståpladser med plads til 2.000 tilskuere.