Randers FC har i aften mulighed for at spille sig på 1. pladsen i Superligaen.
Det sker, hvis holdet vinder på udebane over oprykkeren OB.
Inden kampen i Odense har Randers FC syv point efter tre kampe, mens Brøndby og FC København efter fire kampe indtager en delt 1. plads med ni point hver.
Så med tre point i aften kommer Randers FC altså på 10 point, og dermed alene i spidsen for den bedste danske fodboldrække.
Kampene mod OB plejer dog at være tætte.
De seneste 10 indbyrdes opgør er endt med to Randers FC sejre, tre OB sejre og fem uafgjorte.