Randers FC har styrket sin trænerstab og har ansat Thomas Frederiksen som ny målmandstræner.
Han skal indgå i et tæt samarbejde med den erfarne Erik Boye, der i mange år har haft træner-ansvaret alene.
Thomas Frederiksen har erfaring fra både dansk og islandsk fodbold – blandt andet fra FC Helsingør, Hobro og IBV.
Ifølge fodbolddirektør Søren Pedersen skal ansættelsen løfte det daglige arbejde med klubbens målmænd.
Det løft skal være med til at skabe bedre udviklingsmuligheder, så Randers FC står stærkere – på både kort og lang sigt.