Randers får knap 2,5 millioner kroner i særlig jobpræmie

Randers Kommune har i år fået knap 2,5 millioner kroner indtil videre i en særlig jobpræmie fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Norddjurs har fået godt 554.000 kroner. Syddjurs får knap 460.000 kroner og Favrskov har fået godt 360.000 kroner.

Det viser årets opgørelse fra styrelsen.

De lokale kommuner får pengene som en belønning for at hjælpe såkaldte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i gang med at få løntimer.

På landsplan har styrelsen udbetalt over 76 millioner kroner i jobpræmier til landets kommuner.